Sommernyt fra BBR

Kære medbeboere på Kajplads 109.

En lille oversigt over igangværende arbejder i ejendommen og de omkringliggende arealer.

  • Vi har åbenbart stadig problemer med kloakpumpen, som stopper til og så risikerer vi oversvømmelse af kloakvand. Undlad venligst at kaste alle former for klude, bind eller vådservietter i toilettet. Der skal kun papir – og det naturlige.
  • DEAS fastholder stadig princippet med, at alle henvendelser skal mailes til fs@deas.dk eller indberettes på app’en DEAS 24syv eller på telefon 70302020, da de gerne selv vil fordele opgaverne. Vores vicevært Tonny er dog til at komme i direkte kontakt med på tlh@deas.dk. Vel at mærke kun i arbejdstiden som er 07:00 – 15:00.
  • Der står kost og fejebakke i el-skabet i hver opgang. Vær venlige at feje eller tørre op, hvis I har spildt noget i opgangene. De skulle gerne være rene og pæne. Vi har endvidere fået oplyst, at der max. må stå to par sko uden for entrédørene. Da flugtveje skal være frie i tilfælde af brand, skal alt andet fjernes. Viceværten har fået påbud om, at sørge for at det bliver fjernet. Så inden han ringer på…
  • Cykler i portene. Af samme årsag – brand – skal flugtveje også her være frie, så stil ikke cykler i portene. Det besværliggør også adgangen for barnevogne og kørestole i det daglige.
  • Viceværten oplyser, at der er gravet huller i bedene på terrasserne. Iflg. Husordenen skal husdyr holdes i snor på fællesarealer og hold lige øje med, at de ikke graver i jorden, der er allerede gravet flere huller.
  • Viceværten har sat små Udgang ▶-dymo’er i elevatorerne, så gæster ikke tror de kører i kælderen.
  • De “døde” plantekasser uden om ejendommen bliver til september beplantet i ny grus/jord-blanding med 4 mere hårdføre stenbedsplanter. Næsten alle planter har lidt meget under tørken og der er derfor bestilt vandposer til de tre træer i gården. De skulle dukke op i denne uge. Vi får beskåret og gødet til foråret, så må vi se, hvad der har overlevet og hvor der skal plantes nyt
  • Vi er kede af, at meget af vores sparede drikkevand (ca. 25%) går til plantevanding, så vi har bedt DEAS undersøge, om vi kan opsamle regn/tagvand. Det er ikke umiddelbart nemt, da alt vand fra oven går direkte i kloakkerne.
  • Vores terrazzo-polering/afrensning på trapperne afventer to tester, da der foreligger to tilbud gående fra ca. 23.000 til 140.000 kr. Så det er ikke et helt nemt valg. PKA er meget utilfreds med de grimme fuger, så der undersøges stadig, om de “bare” kan fjernes.
  • Filtrene i indblæsningen er tjekket og fundet gode nok også mht pollen. De bliver skiftet 4 gange om året, så længe der stadig er meget byggeri i området. Vi har undersøgt tilsvarende indblæsninger andre steder og de klager alle over sorte ringe.
  • Tiden, hvor lejligheder meldes færdige nærmer sig. De lejligheder som har haft noget udestående fra C-web får skriftlig besked. BBR vil derefter bede de lejere, som ikke er enige – kort og præcist – beskrive manglerne tilos. Dette bliver efter sommerferien.
  • BBR har mange emner igang med DEAS og PKA, men vi må åbenbart være tålmodige.
    • Afrens af de værste cementklatter på facaderne
    • Revner i væg i Sandkassen
    • Flytning af stigen under jorden ved bagindgang B1, så viceværten kan komme ind og rense risten/vandlåsen, og vi kan undgå oversvømmelse i kælderen
    • Tonen og kommunikationen med DEAS, og den manglende kommunikation vil PKA påtale over for DEAS
    • Der er vand og fugt op ad væggene i kælderskakten i A2\A4.

Og til slut, så blev isbutikken på vores hjørne ikke til noget.

Med venlig hilsen BBR
Jesper, Anette, Jakob, Annie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *